Blev grillet og fik halv million i 'Løvens hule'

Blev grillet og fik halv million i 'Løvens hule': Sådan går det dem nu

Firmaet Tablebox gik fra Løvens Hule på DR med 500.000 kroner, selvom løverne var noget kritiske overfor deres regnskab. Siden da har de haft vind i sejlene

De tre mænd bag firmaet Tablebox var under stort pres i tirsdagens afsnit af 'Løvens hule' på DR.

Firmaet, der specialiserer sig i blandt andet legetøjsbeholdere, såkaldte TeeBee-bokse, som børn kan bruge i bilen, havde svært ved at svare på især milliardæren Christian Stadils spørgsmål om deres bundlinje.

- Vi blev meget overraskede over hans måde at spørge på. Både min medstifter og jeg har forstand på tal, så vi syntes, vi havde ret godt styr på det, men løverne er jo vant til at prøve at svinge én rundt, så de endte med at ryste os lidt, siger en af stifterne Michael Moncur til Ekstra Bladet.

Grunden til, at iværksætterne kom lidt på dybt vand, var, at de både laver papbeholdere til mad og snacks og den førnævnte TeeBee-boks. Christian Stadil forlangte nemlig tal for hele forretningen. Stifterne havde kun forberedt sig på spørgsmål om de to dele hver for sig.

Artiklen fortsætter under billedet

Det er denne såkaldte teebee-box, som Birgit Aaby har investeret en halv million i. Foto: Mark Thustrup

Da Christian Stadil var færdig med at udspørge dem om bundlinjen, begyndte Just-Eat-stifter Jesper Buch at rase over værdiansættelsen.

- Vi blev taget lidt på sengen, så det var ikke særlig fedt, siger han.

Flere af løverne savnede derudover fokus på enten pap- eller legetøjsdelen.

På trods af den hårde medfart, fik Tablebox rengørings-dronningen Birgit Aaby med ombord. Hun endte med at give en halv million for fem procent af virksomheden.

Halverede værdiansættelsen
Da firmaet gik ind i hulen, havde de en værdiansættelse på 20 millioner - da de gik derfra, lå den på 10 millioner - altså en halvering.

De fik også røg for den høje værdiansættelse - især fra Jesper Buch, men det var alt sammen et planlagt forhandlingsværktøj.

- Vi havde aftalt med bestyrelsen, at vi kunne halvere værdiansættelsen, hvis det blev nødvendigt. Vi havde med vilje en høj værdiansættelse, fordi vi før har set, at de halverer den, siger Tablebox-stifteren.

- For os var det også en succes, hvis vi gik derfra med en værdiansættelse på ti millioner, tilføjer han.

Birgit med på vognen
At det var Birgit Aaby, der endte med at investere i firmaet, var de tre meget tilfredse med.

- Birgit Aaby var sammen med Tommy Ahlers en af dem, vi rigtig gerne ville have. Birgit kan rigtig mange ting og har en masse kontakter, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det var rengøringsdronning og serieiværksætter Birgit Aaby, der endte med at investere i Tablebox. Foto: DR

- Birgit har rådgivet os i forbindelse med valg af distributør og med at lukke aftaler med dem. Vi har været rigtig glade for hendes hjælp, siger Michael Moncur.

Lancerer webshop
Det er efterhånden ni måneder siden, at 'Løvens hule' blev optaget. Og selvom deres deltagelse ikke var en dans på roser, er de i dag tilfredse.

- Det var lidt et granatchok bagefter, men nu hvor vi er der, hvor vi er i dag, er vi glade for, at vi var med, siger han.

I de ni måneder, der er gået, har firmaet haft travlt.

- Vi har brugt hele efteråret på at producere boksen, som er blevet så flot. Vi har modtaget 10.000 af dem i den her uge og er nu klar til at sælge dem, siger Michael Moncur, der har også har fået åbnet virksomhedens webshop.

- Vi synes, det er gået rigtig godt. Hele vores forretning er et godt sted lige nu, siger han.

Og visionen for firmaet er klar:

- Vi vil så gerne lave et alternativ til, at ungerne sidder med deres tablet hele tiden. Det er bedre, at de har noget at lege med. Vi synes selv, at vi har lavet en rigtig fed kasse og håber, danskerne vil tage godt imod den, siger han.

Comments

Gerd Jaakob - July 2018

meget fint!

Tim Kaeden - July 2018

Kan lide det meget

Ted Warren - July 2018

Store! hold dig opdateret

Leave a Comment

Thank you for your message.

We will upload it soon.

Get Cell Notifications

Don't miss out on the perfect post for you. Our cell notification will let you know every time we posts a news that answers your qualifications and needs.

Join Now